DELPROs erfarne montører er efterspurgte både ved opgaver, hvor DELPRO har entreprisen, og som underleverandører. Vi er vant til at løse montageopgaver tæt ved strømførende anlæg og tilpasse arbejdet til stationernes daglige drift. Montageopgaverne omfatter blandt andet:
Supervision DELPRO forestår ledelse og tilsyn på større montagearbejder på højspændingsanlæg som bygherrens repræsentant. Ledelsesopgaven kan f.eks. også udføres i forbindelse med udlægning eller reparation af søkabler.
Montage DELPRO udfører montagearbejde på såvel lednings- som stationsanlæg. Montagearbejdet kan omfatte luftlednings- og kabelanlæg, højspændingsanlæg på stationer samt styring og overvågning på stationerne.
Afprøvning DELPRO udfører afprøvning efter reparationer eller nymontage såvel på de enkelte komponenter som på det samlede anlæg.
Idriftsættelse DELPRO udfører den afsluttende test og funktionsprøver i forbindelse med idriftsættelse af anlæg. Samtidig udfærdiges en dokumentation af prøverne.