Har du modet til at tage ansvar?

Hos DELPRO er vi med til at sikre den grønne omstilling ved at skabe forbindelsen mellem vedvarende energikilder og elnettet. Vi er drevet af modet til at tage ansvar både for det globale og det helt nære.

Vil du være en del af en organisation, der tager ansvar for din sikkerhed, udvikling og uddannelse inden for højspænding? Så kom #medpåDELPROholdet. Vi garanterer afvekslende og fleksible arbejdsdage, masser af udfordringer og et stærkt fællesskab.

Derfor skal du arbejde hos DELPRO

Som medarbejder hos DELPRO vil du opleve en virksomhed, der tager ansvar for både samfundet og sine medarbejdere. Du vil selv få et stort ansvar i dit arbejde, men det vil også belønne dig i form af både faglig og personlig udvikling i et miljø, hvor menneskelighed, fællesskab og gode relationer er limen, der holder os sammen.

Fleksibilitet er altafgørende for, at vi kan tilbyde vores kunder den bedste kvalitet. Det er en af de kvaliteter, der gør, at vi ofte bliver valgt til at løse opgaverne. Det stiller store krav til dig som medarbejder, men heldigvis går fleksibiliteten begge veje. Derfor kan vi med stolthed sige, at hos os er der plads til dig som helt menneske, og vi går langt for, at dit privatliv og dit arbejdsliv passer sammen.

Et job, der udvikler sig med dig
Dine behov ændrer sig gennem livet. Nogle perioder har du måske mulighed for at arbejde meget, andre perioder har du behov for forudsigelighed og hensyn til din familiesituation. Hos DELPRO kan du få stillinger, der imødekommer din situation. Og ændrer dine behov sig, forsøger vi altid i samarbejde med dig at finde en stilling, der tilgodeser din situation.

Et job med mening
Du vil blive en vigtig del af den grønne omstilling, for essensen af vores arbejde er, at vi arbejder fokuseret på at sikre stabil strøm fra vedvarende energikilder til kritisk infrastruktur. Uanset hvilken stilling du bestrider i DELPRO, vil du opleve et meningsfyldt job med alsidige opgaver og faglige udfordringer.

Masser af karrieremuligheder
Hos DELPRO er der mange forskellige karrieremuligheder, og du kan bevæge dig både vertikalt og horisontalt i vores forretning. Det allervigtigste for at skabe din karriere er masser af initiativ og passion for dit arbejde. Får du lyst til at prøve kræfter med et nyt område, er det kun et ekstra aktiv i vores øjne.

Frihed under ansvar
Du vil hurtigt opdage, at du har en stor grad af frihed til at planlægge din arbejdsdag inden for de givne rammer. Vi er ikke bange for at stille store krav til vores medarbejdere, fordi vi ved, at de forstår vigtigheden af at tage ansvar for at løse opgaverne 100%.

Hos DELPRO møder du ikke værdierne printet på kaffekopper og musemåtter. Men det betyder ikke, at de ikke er her. De lever stærkt i vores kultur, i måden vi omgås og tager vare på hinanden, og i måden vi tilgår opgaverne og servicerer vores kunder.

Det er ikke sikkert, at man vil få de samme 5 værdier fra alle medarbejdere, men grundtonen er den samme overalt, og det handler om, at vi opfører os ordentligt og ansvarligt. Vi er fleksible, kvalitetsbevidste og kompromisløse, når det handler om sikkerhed. Og så er vi nysgerrige på udfordringer. Både de faglige og de personlige, fordi vi ikke kan lade være og ved, at vores arbejde gør en forskel i den grønne omstilling, når fremtidens energiformer skal forbindes med elnettet. Vi besidder det mod, det kræver at tage ansvar og være omstillingsparate.

Som ny medarbejder hos DELPRO behøver du ikke have erfaring med højspænding. Til gengæld er det vigtigt, at du har lyst til at lære og udvikle dig fagligt. Kvalitet og sikkerhed er det absolut vigtigste i vores hverdag. Derfor tager vi din uddannelse meget alvorligt, og vi sørger for at klæde dig rigtigt på, inden du skal løse dine opgaver. Vi gør også i høj grad brug af sidemandsoplæring, fordi det er en god måde at lære på, og det er en god mulighed for at få hands-on erfaring med vores felt.

Hos DELPRO får du adgang til nogle af branchens bedste uddannelsesprogrammer inden for højspænding. Vi har vores eget uddannelsescenter, og vores uddannelse er i høj grad sat i system, så du har overblik over processen for din faglige udvikling. Du kan se, hvad du har mulighed for at opnå både fagligt og personligt – og måske opdager du nye områder, du slet ikke havde overvejet.

Er du ansat som funktionær, har du selvfølgelig også mulighed for at videreudvikle dig selv og dine faglige kompetencer. Måske har du lyst til at dygtiggøre dig yderligere inden for dit felt, eller måske er du nysgerrig på nye områder, der på den ene eller den anden måde kan udvide din faglighed. Hos DELPRO belønner vi initiativ og understøtter din lyst til at lære med relevant uddannelse.

Ledige
stillinger

Vi tager både ansvar for
det globale og det helt nære

Mød nogle af dem, der tager ansvar

Søg
uopfordret

Fandt du ikke den helt rigtige stilling? Den skal nok dukke op. Vi har nemlig altid brug for medspillere, der har mod på faglig udvikling, blik for kvalitet og som vil være med til at gøre en forskel. Send os din ansøgning, så vender vi tilbage, når den helt rigtige stilling dukker op.

Opret
jobagent

Vi slår løbende nye stillinger op, for det kræver mange gode folk at være med til at drive den grønne omstilling. Opret en jobagent, så sørger vi for, at du får besked, når der bliver slået stillinger op, der er relevante for dig. På den måde går du ikke glip af chancen for din drømmestilling og muligheden for at komme #medpåDELPROholdet.

FAQ

Vi sætter stor pris på udenlandsk arbejdskraft. Faktisk kan vi slet ikke klare os uden, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Når du kommer til DELPRO fra udlandet, hjælper vi dig til rette og sørger for, at du er fagligt og personligt klædt på til at løse opgaven.

Vil du have en international karriere hos os, er det vigtigt, at du får indblik i jobbet og livet i Danmark, så vi ved, at vi er et godt match. Ønsker du efterfølgende at få din familie godt på plads, hjælper vi med det, så du har de bedste forudsætninger for at balancere job og privatliv.

Når du starter hos DELPRO, skal du selvfølgelig have din faglige baggrund på plads. Vores medarbejdere har mange forskellige typer baggrunde som fx elektriker, maskinmester, mekaniker og smede. I nogle stillinger er det et krav, at du er uddannet elektriker. I andre stillinger er din faglige baggrund i virkeligheden ikke så vigtig, så længe du har lyst til at lære og videreudvikle dig. Vi sørger for at klæde dig på til at arbejde med højspænding. Både gennem uddannelse og sidemandsoplæring. På din måde er vi sikre på, at både sikkerheden og kvaliteten altid er høj.

Lysten til at lære mere og udvikle sig fagligt er en af de allervigtigste egenskaber, du kan have hos os. Faglige ambitioner er til for at blive opfyldt, og hos DELPRO vil du møde meget gode muligheder for udvikling og videreuddannelse.

Vi har vores eget HV Academy og udviklingssystem, der betyder, at du altid har styr på, hvor du befinder dig både fagligt og personligt. På den måde følges ambitioner, opgaver og udvikling altid ad i en tryg og overskuelig proces. Netop fordi vi arbejder med et område, der stiller ekstra store krav til sikkerheden, sørger vi for, at din viden altid er opdateret.

Som HV-tekniker i Wind arbejder du stort set altid uden for Danmarks grænser med rig mulighed for at opleve verden. Af og til viser der sig også muligheder for at deltage i opgaver i udlandet i de øvrige dele af DELPRO, typisk af kortere varighed.

Fleksibiliteten er et af vores vigtigste aktiver og en af grundene til, at vi kan yde høj service og kvalitet til vores kunder. Det stiller store krav til os som virksomhed og dig som medarbejder, men virkeligheden er, at en strømafbrydelse kan have store omkostninger.

Til gengæld kan du være sikker på, at fleksibiliteten går begge veje. Det er vigtigt for os, at du trives som et helt menneske, og vi har forskellige typer jobs, der kan tilpasses dit privatliv. Vi har både stillinger, hvor du arbejder intenst i længere perioder og holder fri efterfølgende, stillinger der tilgodeser dit familieliv både på kort og langt sigt. Ændrer din situation sig, forsøger vi altid i samarbejde med dig at finde en løsning, så vi kan få dit privatliv og dit arbejdsliv til at hænge sammen.

Hos os er sikkerheden alfa og omega. Når man arbejder med højspænding, kan det have store konsekvenser at lave fejl, og derfor hænger alt, hvad vi gør sammen med sikkerhed. Vi uddanner os, skaber procedurer og planlægger opgaver ned til mindste detalje for at være sikker på, at alle er trygge og kommer hjem fra arbejde hver dag.

En høj grad af sikkerhed og kvalitet har ikke kun betydning for dig, men også dit team og derfor passer vi på hinanden. Der er ingen medarbejdere, der bliver sat i situationer, hvor de står med en opgave, de ikke har kompetencerne til at løse. Det er altid muligt at bede om hjælp, og vi sikrer, at du og dine kolleger altid er klædt på til opgaven.

Der arbejder en bred vifte af forskellige fagligheder i vores forskellige afdelinger. Dybest set er din faglige baggrund ikke altid så vigtig. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med højspænding og lyst til at udvikle dig.

Alt efter dine kvalifikationer og interesser kan du arbejde som fx montør, servicetekniker, datacentertekniker, elektriker og forsyningsoperatør. Vi beskæftiger naturligvis også projektledere, teamledere og formænd med forskellig baggrund og administrativt personale.

Hos DELPRO tager vi del i ansvaret med at uddanne og sikre fremtidens nye medarbejdere – også til højspændingsbranchen. Der er derfor gode muligheder for at starte din karriere i DELPRO. Vi har løbende både praktikanter og elektriker- og forsyningsoperatørlærlinge tilknyttet i Power Systems.
Er du allerede uddannet elektriker, men brænder for at arbejde i Wind-branchen, har vi altid flere trainees på holdet. Og da vi oftest løser opgaver rundt omkring i hele Europa, er det ikke så afgørende, i hvilket land du bor.

Vil du have besked når vi slår nye stillinger op?

Med ANSVAR for stabil strøm til alle

Hos DELPRO er vi med til at sikre den grønne omstilling ved at skabe forbindelsen mellem vedvarende energikilder og elnettet. Vi er drevet af modet til at tage ansvar både for det globale og det helt nære.

Vi er landsdækkende med hovedkontor i Vamdrup ved Kolding. Derudover har vi afdelinger i England, Polen, Frankrig og Holland.

Hovedkontor

DELPRO A/S
Bavnevej 50
6580 Vamdrup
T. +45 7632 2700
del@delpro.dk

Lokale afdelinger

Taastrup
Rugvænget 30, 2630 Taastrup

Århus
Bakkedraget 3A, 8362 Hørning

© 2023 DELPRO A/S – All Rights Reserved